Sådan forbereder du et interview, der kan bruges i tekst, lyd og video

Start med en historie, ikke med et emne

Mange interviews går i stå, fordi forberedelsen starter med et emne som 'lokalt foreningsliv' i stedet for en konkret historie. Et emne har ingen retning. En historie har et spørgsmål, du gerne vil have besvaret. Skriv derfor én sætning, der siger, hvad læseren, lytteren eller seeren skal vide efter at have mødt din kilde. Det er ikke en rubrik, men et arbejdsredskab, du kan vende tilbage til, når samtalen glider.

Når sætningen er skrevet, kan du vurdere, om den kræver et interview overhovedet. Nogle spørgsmål kan besvares med tal og dokumenter. Et interview er bedst, når du har brug for en persons oplevelse, forklaring eller holdning. Spørg dig selv, hvad kun netop denne person kan fortælle dig, og som ikke står noget andet sted.

Her i efteråret bruger jeg ofte eksemplet med en person, der har passet et lokalt arrangement i mange år. Emnet er arrangementet, men historien er måske, hvad der skal til for at få frivillige til at blive, og hvad der får dem til at stoppe. Det er en retning, du kan forberede spørgsmål ud fra.

• Formulér historien i én sætning før alt andet
• Tjek, om svaret kan findes i dokumenter
• Vælg en kilde, som kan fortælle noget unikt

Research, før du ringer

Før du kontakter nogen, bør du have læst, hvad der allerede er skrevet og sagt om personen og sagen. Det handler ikke om at vide alt, men om at undgå spørgsmål, hvis svar står på organisationens egen hjemmeside. Spild af tid i begyndelsen af et interview koster dig de minutter, hvor kilden er mest åben og nysgerrig.

Lav en kort baggrundsnote på en halv til en hel side. Skriv årstal, navne, titler og de tre til fem fakta, du allerede mener at kende. Marker, hvad du har bekræftet, og hvad du blot har hørt. Den skelnen bliver vigtig senere, når du skal vælge, hvad der kan stå som en påstand i dit færdige stykke.

Find også en anden stemme. Selv hvis dit interview kun handler om én person, hjælper det at have talt med nogen, der kender sagen fra en anden vinkel. Det kan være en modpart, en nabo eller en fagperson. Du behøver ikke bruge alle samtaler, men de gør dine spørgsmål skarpere og gør dig mindre afhængig af kildens egen version.

• Skriv en baggrundsnote med bekræftede og ubekræftede fakta
• Læs tidligere omtale, så du ikke gentager kendte spørgsmål
• Tal om muligt med en ekstra stemme før hovedinterviewet

Spørgsmål, der åbner i stedet for at lukke

Et godt spørgsmål kan sjældent besvares med ja eller nej. Start hellere med 'hvordan', 'hvad skete der, da' eller 'kan du beskrive'. Bed om scener frem for meninger. Hvis du spørger 'hvordan var det at komme ind i salen den dag?', får du noget, du kan bruge i tekst, som lydcitat og som billedbeskrivelse i en video.

Skriv dine spørgsmål i en rækkefølge, men vær klar til at forlade den. Jeg deler dem ofte i tre bunker: opvarmning, kernen og afrunding. Opvarmningen er lette spørgsmål om baggrund. Kernen er de to eller tre spørgsmål, som historien hviler på. Afrundingen giver kilden plads til at tilføje noget, du ikke tænkte på.

Undgå ledende formuleringer som 'er det ikke rigtigt, at det var uretfærdigt?'. De giver dig et citat, du selv har lagt i munden på kilden. Stil i stedet spørgsmålet neutralt og lad personen vælge ordene. Det er både mere ærligt og giver dig materiale, du kan stå inde for, når det bliver udgivet.

• Brug 'hvordan' og 'hvad skete der' frem for ja/nej-spørgsmål
• Del spørgsmål i opvarmning, kerne og afrunding
• Undgå ledende formuleringer

Optag, så materialet kan bruges flere steder

Hvis interviewet skal bruges i både tekst, lyd og video, skal du tænke på optagelsen allerede ved bordet. Vælg et stille rum uden summende køleskab eller trafik. Læg telefonen eller optageren tæt på kilden, og lav en prøveoptagelse på tyve sekunder, som du afspiller med hovedtelefoner. Det tager et minut og redder ofte hele samtalen.

Hvis du også filmer, så sæt kameraet i øjenhøjde med et roligt udsnit og lad det køre. Du behøver ikke skifte vinkel under samtalen. Bagefter kan du optage ekstra billeder af hænder, omgivelser og detaljer, som du lægger over lyden i klipningen. Spørg om lov til at optage lyd og billede, og sig, hvad materialet skal bruges til.

Noter tidskoder undervejs, når der falder et særligt godt svar. Et lille kryds i margenen med klokkeslæt sparer dig for lange timer med at lytte igen. Når du senere skal vælge klip til en kort video og citater til en artikel, har du allerede markeret de steder, hvor samtalen virkelig fungerede.

• Lav en prøveoptagelse og lyt den igennem
• Spørg om lov, og fortæl hvad materialet bruges til
• Skriv tidskoder ned ved stærke svar

Lyt mere, end du taler

Det sværeste ved at interviewe er at holde munden lukket. Når kilden holder en pause, er det fristende at fylde den. Lad pausen stå. Mange siger det vigtigste i de sekunder, efter de egentlig troede, de var færdige. Nik, hold øjenkontakt og vent, før du går videre til næste spørgsmål.

Brug dine forberedte spørgsmål som støttehjul, ikke som manuskript. Hvis kilden nævner noget uventet, så følg det med et enkelt opfølgende spørgsmål: 'hvad mener du med det?' eller 'kan du give et eksempel?'. De spørgsmål giver ofte de mest præcise citater, fordi de bygger på noget, kilden selv har rejst.

Husk også at tjekke, at du har forstået rigtigt. Gentag kort i dine egne ord, hvad du tror, kilden sagde, og lad vedkommende rette dig. Det forhindrer misforståelser og viser samtidig, at du lytter. Du får et bedre materiale, og kilden får større tillid til, at hendes ord bliver gengivet korrekt.

• Lad pauser stå, før du stiller næste spørgsmål
• Følg uventede spor med et kort opfølgende spørgsmål
• Gentag med egne ord for at undgå misforståelser

Efter interviewet: sortér og tjek

Samme dag, som du har optaget, bør du gennemlytte materialet og skrive en kort oversigt: hvad blev sagt, hvad var overraskende, og hvad mangler. Det er lettere at huske nuancer og tonefald, mens samtalen er frisk. Marker de passager, du overvejer at bruge, og skriv ned, hvilke af dem der kan stå alene uden forklaring.

Transskribér kun det, du får brug for. En fuld udskrift er sjældent nødvendig, og den tager lang tid. Skriv ordret de citater, du vil bruge, og bevar kilden i sammenhængen. Hvis et citat føles tvetydigt uden resten af sætningen, så er det et tegn på, at du ikke bør klippe det ud.

Til sidst skal faktuelle påstande tjekkes mod en anden kilde, før noget udgives. Et interview er én persons version, ikke nødvendigvis sandheden. Send gerne de faktuelle dele til kilden til gennemsyn, men ikke dine vinkler. Så er du både ærlig over for personen og sikker på, at det, du publicerer, holder.

• Skriv en oversigt samme dag som optagelsen
• Transskribér kun de passager, du skal bruge
• Tjek faktuelle påstande mod en anden kilde

Et interview, der kan bruges i tekst, lyd og video, starter længe før optagelsen: med en klar historie, grundig research og spørgsmål, der åbner for fortællinger. Under samtalen handler det om at lytte og optage rent, og bagefter om at sortere og tjekke. Øv dig på en person tæt på dig, og lyt til din egen optagelse bagefter. Det er den hurtigste måde at høre, hvad du kan gøre bedre næste gang.