Hvad betyder kildeanonymitet og off the record, når du interviewer?

Hvorfor ordene skal på plads, før du møder din kilde

Når du forbereder et interview, bruger du meget tid på spørgsmål og baggrundsviden. Alligevel er det ofte ordene omkring selve samtalen, der skaber problemer bagefter. En kilde siger måske, at noget er off the record, og du nikker uden at vide, hvad I hver især mener med det. Så står I med to forskellige forståelser, og den ene af jer bliver skuffet.

Derfor starter jeg i undervisningen med begreberne, ikke med mikrofonen. Det handler ikke om jura, men om at give et løfte, du kan holde. En journalist, der lover for meget, mister enten sin kilde eller sin troværdighed. Og en kilde, der ikke forstår aftalen, kan komme til at fortælle mere, end vedkommende ville have gjort.

I interview og research lærer du at tage samtalen om spillereglerne i begyndelsen, mens optageren endnu ikke kører. Det tager under et minut, og det sparer dig for mange misforståelser, uanset om interviewet ender som tekst, lyd eller video.

Off the record: hvad det egentlig dækker

Off the record betyder i sin snævreste form, at oplysningen ikke må bruges i noget, du udgiver. Du må høre den, du må lade den påvirke din forståelse, men du må ikke citere den eller gengive den, så den kan genkendes. Mange tror, det betyder, at man må bruge indholdet, bare uden navn. Det er en anden aftale.

Vigtigt er tidspunktet. Aftalen skal være indgået, før kilden siger det følsomme. Hvis nogen først efter en lang udtalelse siger, at den ikke må bruges, er du ikke forpligtet på samme måde, men det er sjældent klogt at udnytte det. Den god praksis er at sige højt, hvornår I går off the record, og hvornår I vender tilbage.

Husk også, at ikke alle kilder kender begrebet. En privatperson, der aldrig har talt med en journalist, bruger måske vendingen i flæng. Spørg ind med et enkelt eksempel: skal det her kunne stå i artiklen, eller skal det kun hjælpe mig med at forstå sagen?

• Aftal off the record, før kilden siger noget følsomt
• Forklar med egne ord, hvad det betyder for jer to
• Bekræft, hvornår I er tilbage on the record

Anonym kilde og kildebeskyttelse er ikke det samme

En anonym kilde er en person, hvis navn du ikke offentliggør, men som du selv kender. Det adskiller sig fra off the record, fordi oplysningen gerne må bruges, bare uden identifikation. Du kan skrive en ansat i virksomheden uden at nævne, hvem det er. Det kræver, at du som journalist kan stå inde for, at personen findes og ved, hvad vedkommende taler om.

Kildebeskyttelse er derimod den grundholdning, at du ikke afslører, hvem der har givet dig en oplysning, når du har lovet det. Det gælder også, hvis nogen presser dig. Løftet er alvorligt, og du bør kun give det, hvis du er klar til at holde det hele vejen.

Tænk over, hvad der kan afsløre kilden ved et uheld: en særlig titel, et sted, en detalje i en historie, et optaget stemmeklip. Anonymitet er ikke bare at udelade et navn. Det er at kigge hele det færdige stykke igennem og spørge, om en kollega eller chef kunne gætte, hvem det er.

• Anonym kilde: du kender personen, læseren gør ikke
• Kildebeskyttelse: du afslører ikke, hvem der har talt
• Tjek titler, steder og detaljer, der kan pege på kilden

Citatgodkendelse: hvem har det sidste ord

Citatgodkendelse er den aftale, hvor kilden får lov at se sine ord, før du udgiver. Mange tror, at det er en ret, man har. Det er det ikke i sig selv; det er noget, du og kilden aftaler. Nogle redaktioner siger nej, andre ja, og du skal vide, hvilken regel du arbejder under, før du lover noget.

Hvis du giver godkendelse, så afgræns den. Kilden må rette fejl og unøjagtigheder, men ikke omskrive sin mening, fordi den nu virker for skarp. Sig det på forhånd, og skriv gerne en kort besked, hvor I bekræfter aftalen. Så har I begge noget at holde jer til.

Husk også, at et interview til lyd eller video ikke kan godkendes på samme måde som en tekst. Du kan ikke bare rette en sætning i et optaget klip. Her er det bedre at tale om, hvad klippet skal bruges til, og hvilke dele kilden vil have med, end at love en gennemgang bagefter.

Sådan bruger du begreberne i praksis i efteråret

Mange nye interviewere møder deres første ligeværdige kilder i disse uger: foreningsfolk, lokale håndværkere, naboer, der har en mening om en sag. De er sjældent vant til medier, og de siger ofte ja til alt, fordi de gerne vil hjælpe. Det er netop her, dit ansvar er størst.

Før interviewet skriver du tre linjer ned: hvad du vil bruge samtalen til, hvor den bliver udgivet, og hvad kilden kan forvente af dig bagefter. Læs dem højt i starten. Det lyder stift, men de fleste oplever det som tryghed. De ved, hvad der sker, og de føler sig taget alvorligt.

Efter interviewet noterer du, hvad der blev aftalt, mens du husker det. Skriv det ind i dine noter ved siden af spørgsmålene. Når du senere sidder med en artikel, et lydklip eller en video, behøver du ikke at gætte, om en bestemt sætning var on eller off the record. Dine egne noter er din bedste hukommelse.

• Forklar formål og platform i starten af samtalen
• Skriv aftalen ned i dine noter med det samme
• Spørg igen, hvis du er i tvivl, før du udgiver

Små formuleringer, der gør aftalen klar

Du behøver ikke et fast manuskript, men nogle formuleringer er gode at have i hovedet. Dette må du gerne bruge med mit navn. Dette må du bruge, men uden at skrive, hvem jeg er. Dette er kun til din baggrund. Sætningerne er korte, og de efterlader ikke plads til tvivl.

Gentag aftalen med dine egne ord, når kilden har sagt noget følsomt: Så jeg forstår dig rigtigt, du vil gerne have, at det her ikke står i artiklen, men jeg må godt bruge det, du sagde om budgettet. Kilden får mulighed for at rette dig, og du får det på optagelsen.

Til sidst: hvis du ikke kan holde en aftale, så sig nej med det samme. Det er bedre at miste et interview end at bryde et løfte. Kilder taler sammen, og et godt ry som journalist bygges på, at du gør, hvad du siger, også når det er ubelejligt.

Off the record, anonym kilde, kildebeskyttelse og citatgodkendelse lyder som nuancer, men de afgør, om et interview kan bruges, og om kilden vil tale med dig igen. Tag samtalen om reglerne først, brug enkle ord, skriv aftalen ned, og hold den. Det er håndværk, ikke bureaukrati, og det er noget af det, du øver i praksis på interview og research.