mediafyk
← Blog Platforme

Fem fejl, når én historie skal ud på flere platforme

Anders Holm gennemgår de fejl, der oftest opstår, når en historie skal blive til opslag, kort video og artikel, og viser, hvordan du undgår dem i praksis.

Anders Holm · · 6 min. læsetid

Fem fejl, når én historie skal ud på flere platforme

Fejl 1: Du kopierer det samme ind overalt

Den mest almindelige fejl, jeg ser på kurset, er at deltagerne skriver én tekst og klistrer den ind som opslag, som billedtekst til videoen og som indledning til artiklen. Det ligner effektivt, men læseren oplever det som gentagelse. Et opslag bliver set i forbifarten, en kort video bliver set med lyden slukket, og en artikel bliver læst af en, der allerede har besluttet sig for at bruge tid.

Hver platform har sin egen læsesituation, og den bestemmer, hvad der skal stå først. I opslaget kommer det mest konkrete øverst, fordi resten kan blive klippet af. I videoen skal det første billede fortælle, hvad det handler om. I artiklen har du plads til sammenhæng, kilder og nuancer, som de to andre formater ikke kan bære.

Når du øver dig, kan det hjælpe at skrive tre forskellige første sætninger til samme historie, før du skriver noget andet. Du opdager hurtigt, at ingen af dem kan byttes om uden at miste noget.

Det er ikke at fortælle tre forskellige historier. Fakta, kilder og pointe er de samme, men indgangen og rækkefølgen er tilpasset læseren.

  • Skriv tre forskellige første sætninger til samme historie
  • Spørg dig selv, hvor og hvordan den enkelte læser møder indholdet

Fejl 2: Du starter med platformen i stedet for historien

Mange begynder med at tænke i formater: vi skal have en video, et opslag og en artikel. Først bagefter spørger de, hvad historien egentlig er. Resultatet bliver tre svage produkter, fordi ingen har besluttet, hvad læseren skal tage med sig.

Prøv i stedet at formulere historien i to sætninger, før du åbner nogen app eller redigeringsprogram. Hvem er den vigtigste person eller kilde, hvad er sket, og hvorfor skal nogen bruge tid på det? Kan du ikke svare, er problemet research, ikke platform.

Når kernen står fast, bliver tilpasningen næsten mekanisk. Du ved, hvad der skal med i opslaget, hvilket citat der bærer videoen, og hvilke detaljer der hører hjemme i den lange tekst. Det er også her, du beslutter, hvad du lader ligge. En historie må gerne have materiale, der ikke bruges.

På kurset laver vi øvelsen med en lokal begivenhed, som alle kan besøge. Det giver et fælles udgangspunkt og gør forskellene i valg tydelige.

  • Formuler historien i to sætninger, før du vælger format
  • Bestem på forhånd, hvad der ikke skal med

Fejl 3: Videoen kræver, at man læser artiklen

En kort video skal kunne stå alene. Det lyder indlysende, men jeg ser ofte videoer, der forudsætter, at seeren har læst teksten ved siden af. Personer er ikke præsenteret, stedet er uklart, og pointen kommer først i sidste klip.

Løsningen er en enkel skudliste, som du laver, før du filmer. Skriv, hvilke billeder der skal vise hvem, hvor og hvad, og hvilket klip der åbner. Mobilen gør det let at filme meget, men uden plan ender du med materiale, der ikke kan klippes til en forståelig kort fortælling.

Tænk også på lyden. Mange ser video uden lyd, så tekst på skærmen kan være nødvendig, men den må ikke gentage hele interviewet. Vælg nogle få ord, der peger på det vigtigste, og lad billederne gøre resten.

Når videoen kan forstås uden artiklen, og artiklen giver mere end videoen, har de to formater hver deres opgave. Det er den arbejdsdeling, du skal efterstræbe.

  • Lav en skudliste med åbningsklip, personer og sted
  • Brug skærmtekst sparsomt og kun til det vigtigste

Fejl 4: Du glemmer kildekritikken på vejen

Når en historie skal bearbejdes flere gange, sniger der sig fejl ind. Et citat bliver kortet ned i opslaget, så meningen skifter. Et tal rundes af i videoen og står anderledes i artiklen. Ingen af delene er løgn, men læseren kan opdage uoverensstemmelserne, og så mister du tillid.

Min vane er at samle de faste oplysninger i ét dokument, før jeg laver noget som helst: navne, titler, tal, dato, ordret citat og kilde. Hver gang jeg skriver et nyt format, tjekker jeg mod dokumentet og ikke mod mit eget tidligere udkast.

Det gælder også billeder. Et foto, der passer til artiklen, passer ikke nødvendigvis til opslaget, hvis det beskæres, så sammenhængen forsvinder. Tjek, at udsnittet stadig viser det, billedteksten påstår.

Det tager få minutter og sparer dig for rettelser bagefter. Vi arbejder med præcis denne rutine på kurset, og den kræver ingen særligt udstyr.

  • Saml navne, tal og citater i ét dokument
  • Tjek hvert format mod dokumentet, ikke mod forrige udkast

Fejl 5: Du forventer, at tilpasning giver rækkevidde

Den sidste fejl handler om forventninger. Nogle deltagere tror, at fordi historien nu findes i tre formater, vil flere se den. Det er ikke noget, jeg kan love, og heller ikke noget, kurset handler om. Tilpasning gør indholdet bedre egnet til den læser, der finder det, men den afgør ikke, hvor mange der finder det.

Mål derfor din indsats på håndværket. Er opslaget klart, kan videoen forstås uden lyd, og holder artiklen, hvad opslaget lover? Det er spørgsmål, du selv kan svare på, og de gør dig bedre fra historie til historie.

Det er også sundt at nøjes med de platforme, du faktisk kan passe. En historie fortalt godt i to formater er bedre end den samme historie udvandet i fem. Vælg ud fra, hvem du vil nå, og hvad du har tid til at tjekke.

Mediafyk er en uafhængig uddannelsesplatform, og vi lover hverken succes eller følgere. Vi lover, at du øver dig i det, der kan øves.

  • Vurder dit arbejde på klarhed og holdbarhed, ikke på tal
  • Vælg få platforme, du kan passe ordentligt

En arbejdsgang, der samler de fem punkter

Hvis du vil undgå fejlene, kan du følge en fast rækkefølge. Først formulerer du historien i to sætninger. Derefter samler du de faste oplysninger og tjekker dem. Så laver du skudlisten til videoen, skriver artiklen, og til sidst skriver du opslaget, som peger på det vigtigste.

Det kan virke omvendt at skrive opslaget sidst, men det er der en grund til. Først når artiklen og videoen er færdige, ved du, hvad der virkelig er pointen, og hvad der kan skæres væk uden at miste meningen.

Prøv rækkefølgen på en lille historie fra dit eget område i de her efterårsuger, hvor der ofte sker meget lokalt. Hold den kort, og gennemgå bagefter, hvor du var fristet til at kopiere eller skynde dig.

Gentag øvelsen nogle gange, og du vil mærke, at valgene bliver hurtigere, fordi du genkender fejlene, før de opstår. Det er den vane, vi bygger op i modulet.

At fortælle én historie på flere platforme handler mere om omtanke end om teknik. Undgå at kopiere, start med historien, lad videoen stå alene, hold fast i dine kilder, og vær ærlig om, hvad tilpasning kan og ikke kan. Gør du det, bliver hvert format bedre, og du har noget konkret at øve dig på næste gang, uanset hvor mange der ender med at se det.

Kontakt os

Skriv til os: [email protected]